Kontorfællesskabet i Byens Havn, i daglig tale kaldet Videnshuset, er blevet udvidet med en ekstra tilbygning som nu står klar til indflytning.
Byggeriet startede i april 2019 og er netop blevet afsluttet en måned forud for tidsplanen. De første lejere til at flytte ind bliver Bitten & Mads Clausens Fond, der får kontorlokaler på huset øverste etage. Senere flytter også Andelskassen ind, ligesom Fabrikant Mads Clausens Fond får kontorfaciliteter i Videnshuset.
Fællesfaciliteterne deles med det eksisterende Videnshus, så hovedindgang, receptionist, kantine, mødeforplejning og mødelokaler fortsætter uændret. For at kunne håndtere flere ansatte er frokostrummet udvidet og der er bygget to nye mødelokaler, som supplerer de eksisterende 5 mødelokaler af forskellig størrelse i den oprindelige del af Videnshuset.
Den første del af Videnshuset blev indviet i 2013. Ifølge Frank Gehrys masterplan for Byens Havn skulle også grunden ved siden af bruges til et kontorbyggeri. Fremfor at bygge to selvstændige huse blev det besluttet at forbinde de to bygninger i stueplan. Derved kan den daglige drift optimeres, og fælleskabet mellem lejerne i huset udvides.
Videnshuset bebos idag af EY, Rambøll, Hansen Technologies og Bitten & Mads Clausens Fond. For interesserede er der fortsat ledige lejemål i Videnshuset, som kan fremvises ved henvendelse til mægler Lene Thiim Roelsen, Nordicals