Bestyrelsen i Bitten & Mads Clausens Fond valgte i december 2021 at donere 25 millioner kroner til udvikling af Universe Science Park i 2022.
På trods af Corona og restriktioner nåede Universe Science Park i 2021 at få besøg af 134.000 gæster, hvilket er det næsthøjeste antal i parkens 16-årige historie. Forventninger til 2022 er derfor, at Universe vokser og får endnu flere gæster. Når et coronaår kan slutte med det andenbedste besøgstal i parkens historie, forventes 2022 at nå over rekorden fra 2019.
Fakta om Universe
Parken åbnede i 2005, og siden 2013 er besøgstallet steget hvert år frem til 2019, som er rekordåret med 142.000 gæster. I corona-året 2020 var der 124.000 gæster. Ambitionerne i parken er lige så høje som de stigende besøgstal.
Pengene fra Bitten & Mads CLausens Fond vil bl.a. gå til udvidelse af eksisterende attraktioner og til etablering af nye. Universe' direktør Torben Kylling Petersen er ikke er klar til at afsløre nyhederne i parken endnu, men siger:
Det er et historisk stort beløb. Vi er super taknemmelige for, at Bitten & Mads Clausens Fond fortsat viser Universe den enorme opbakning. Det er et beløb, som alle i det sønderjyske vil få meget ud af med hensyn til turismen.
Torben Kylling Petersen, Direktør i Universe
Flot sæson 2021
På grund af corona-restriktioner åbnede Universe Science Park i 2021 først den 30. april, hvilket var en måned senere end planlagt.
Ikke desto mindre blev det en sæson med et flot besøgstal. Faktisk var der i perioder så mange gæster, som ville besøge oplevelsesparken, at Universe måtte lukke indgangen for spontane gæster, og kun lukke publikum ind som havde forudbestilt billetter eller havde sæsonkort.
Det blev en overraskende god sæson, som ellers har været præget af corona. Det har virkelig været en rutsjebanetur. Vi havde en svag sæsonstart og et meget spinkelt forår. Men i juni begyndte besøgstallet at vende, der ville folk ud igen, og sommeren gik over al forventning og blev lige så stor som 2020.
Torben Kylling Petersen
Efter sommeren begyndte også skoleklasserne at vende tilbage til parken, og i september havde Universe et rekordhøjt antal skoleklasser på besøg.
Sæson 2022 begynder lørdag den 9. april.
Læs mere om Universe på dette link: