I Børsens weekend-tillæg den 19. august 2016 bringes et fællesinterview med Peter og Jørgen Mads Clausen, hvori de fortæller om baggrunden for deres mange investeringer i regionen via Bitten & Mads Clausens Fond.
Artiklen giver et indblik i baggrunden for fondens stiftelse, og for familien Clausens lyst og mod til at sætte nyt i gang, og til at sætte fingeraftryk i regionen. Fonden er stiftet af Bitten Clausen, og via den viderefører de to brødre idag hendes grundholdning til, at man skal hjælpe, hvor man kan.
Byggeriet af Alsik er et af fondens fyrtårnsprojekter, og er i tråd med Peter og Jørgen Mads Clausens stærke fokus: De vil være med til at støtte en allerede positiv proces, der gør egnen attraktiv for tilflyttere og turister.
Artiklen kan læses i sin fulde længde, ved at følge dette link.