Byggeriet af Alsik har fra først til sidst haft fokus på at optimere bæredygtigheden.
Bitten & Mads Clausens Fond har som ejer af Danfoss ønsket, at virksomhedens produkter udgør rygraden i hotellets energirigtige løsninger. Det har betydet, at Alsik idag er et demonstratorium for Danfoss løsninger, hvor samarbejdspartnere kan få forevist de mange muligheder.
De energioptimerende teknologier er placeret ude af syne for de fleste gæster. Men i kælderen under hotel og spa, er det Danfoss der sikrer, at bygningerne fungerer optimalt med så lille en miljøbelastning som muligt.
Se med i denne film, hvor Danfoss præsenterer nogle af de teknologier, som er med til at gøre Alsik bæredygtigt.