lørdag den 6. december 2025 12.00

Mindeord for Frank Gehry

Arkitekten bag Byens Havn er død

Frank Gehry tegner Sønderborg Havnefront

Frank Gehry tegner Sønderborg Havnefront

Sønderborg Havneselskab

Mindeord for Frank Gehry

Af Peter M. Clausen, tidl. formand for Bitten & Mads Clausens Fond og 
Per Egebæk Have, formand for Bitten & Mads Clausens Fond.


Frank Gehry døde i går, fredag den 5. december i en alder af 96 år.

Verden har mistet en visionær arkitekt, der ikke blot formgav bygninger, men lærte os, at arkitektur kan være med til at drive vækst og udvikling.

I Sønderborg vil hans navn for altid være knyttet til udviklingen af Byens Havn. 

Frank Gehry blev født i 1929 i en arbejderklassefamilie i Toronto. Han blev for alvor kendt for Guggenheim-museet i Bilbao, som var med til at forvandle en lillebitte fiskerby til en international turistdestination. 

Derfor tænkte vi: Kan vi gøre noget lignende her i Sønderborg?

Frank Gehry blev inviteret til Sønderborg og påtog sig opgaven med at udarbejde en masterplan, der rummede bygninger af høj arkitektonisk kvalitet og med en varieret anvendelse. Det skulle sikre et livligt og inspirerende område. Det var desuden et krav, at bydelen skulle være bæredygtig og bidrage til kommunens ProjectZero-vision om at gøre vores energisystem CO₂-neutralt i 2029.

I august 2008 leverede Gehry en masterplan, som indeholdt byggefelter der gjorde den tidligere industrihavn til omdrejningspunkt for hotel, kulturfaciliteter, erhverv og boliger. 

Selvom det har taget længere tid end forventet at realisere den fulde masterplan, er den på hvert af de gennemførte byggefelter realiseret, som Gehry skabte den med kun ganske få tilpasninger undervejs.

Gehrys bygninger verden over, og hans masterplan for vores by, står som et varigt vidnesbyrd om hans talent og visioner for byudvikling.

Æret været hans minde!